Hej!

Jeg vil hermed kundgøre, at bloggen er død og at den ikke genopstår på min egen hjemmeside thi en sådan eksisterer ikke og kommer ikke til at eksisterer indenfor nærmeste fremtid.

Mit leben er ganske forandret, idet jeg ej længere er ansat ved Diakonissestiftelsens sygeplejeskole, men er nu indskrevet ved Durham University, UK, hvor jeg er ved at skrive en filosofisk PhD omkring 'undren' og vores kapacitet for samme i forbindelse med menneskelig blomstring og kropslighed.

Skulle man være interesseret i at kontakte mig kan jeg træffes via Centre for Medical Humanities. og skulle man være interesseret i hvad medical humanities er for noget kan jeg varmt anbefale, at man læser centrets blog.

Sluttelig vil jeg gerne sige mange tak til de folk der har læst denne blog og har bidraget til de mange interessante diskussioner. Jeg beklager, at det tog mig så lang tid at få sat ordentligt punktum for bloggen, men det er mit håb, det kan kan tilgives.

Lev vel

Jan

Hej alle!

 Man har måske bemærket at bloggen har stået stille i lang tid. Det kommer sig af, at jeg arbejder på at flytte bloggen til min egen hjemmeside som gerne skulle komme op at køre i det nye år.

Venligst.

Jan

Grundet massiv arbejdspres bliver bloggen ikke opdateret de næste par måneder.

Jeg vil blot meddele at blogbestyren går på sommerferie. Bloggen opdateres igen fra september.

Det er længe siden verden har set et mord på en abortlæge. Sidste gang var i 1998 da Barnett Slepian blev myrdet i hans hjem i New York.

Forleden, nærmere betegnet den 31 maj blev den fremtrædende amerikanske abortlæge George Tiller skudt i forhallen i den reformerede Luteranske Kirke i Wichita, Kansas.

Reaktionerne var delte, men følgende kommentar giver et godt indblik i dedikeret Pro-life kristen-fundamantalistisk tangegang. Kommentaren er hentet på Christian news wire.

George Tiller was a mass-murderer. We grieve for him that he did not have time to properly prepare his soul to face God. I am more concerned that the Obama Administration will use Tiller’s killing to intimidate pro-lifers into surrendering our most effective rhetoric and actions. Abortion is still murder. And we still must call abortion by its proper name; murder.

Those men and women who slaughter the unborn are murderers according to the Law of God. We must continue to expose them in our communities and peacefully protest them at their offices and homes, and yes, even their churches.

 Jeg håber, aldrig vi får en agressiv abortdebat i DK. Det er simpelthen for ynkeligt.

I en dialog omkring etisk naturalisme har Louise fremhævet, at ifølge Klawonn, skal mennesket besidde en ganske særlig evne for at kunne tænk etisk. Hvis vi taler etik i forhold til andre mennesker eller en selv giver det mening, som Louise påpeger, at hin enkelte empatisk kan identificere sig med andre mennesker oplevelser. Dette stemmer også overens med Susan Wolfs artikel Sanity and metaphysics hvor hun appellerer til the Sane Deep Self View der gør os i stand til at forandre os selv.

Jeg vil nu påstå, at etik er mere end blot identifikation af ens artsfællers oplevelser. Påstandens er forankret i, at mennesket for det første gennem tiderne har haft vanskeligheder med at identificere mennesker. I verdenshistorien findes der mange eksempler på etnisk udrensning hvor en befolkningsgruppe bliver devalueret af en anden og udsat en horribel behandling. En anden faktor der opfodre til forsigtighed, når det gælder etableringen af en etik er fænomenet Bentham. Her er en passage jeg aldrig bliver træt af at kvotere:

"The day may come when the rest of the animal creation may acquire those rights which never could have been withholden from them but by the hand of tyranny. The French have already discovered that the blackness of the skin is no reason why a human being should be abandoned without redress to the caprice of a tormentor. It may one day come to be recognized that the number of the legs, the villosity of the skin, or the termination of the os sacrum are reasons equally insufficient for abandoning a sensitive being to the same fate. What else is it that should trace the insuperable line? Is it the faculty of reason, or perhaps the faculty of discourse? But a full-grown horse or dog is beyond comparison a more rational, as well as a more conversable animal, than an infant of a day, or a week or even a month, old. But suppose they were otherwise, what would it avail? The question is not, Can they reason? nor Can they talk? but, Can they suffer?"

Jeremy Bentham - Introduction to the Principles of Morals and Legislation.

Jeg vil påstå, at for at mennesket kan blive etisk må det være i stand til at kunne identificere sig med andre væseners oplevelser herunder også for eksempel ænders. Det er ikke nok at man blot retter optik på mennesket eller sin artsfælle.

Skulle man finde denne påstand bizar eller på anden vis latterlig så læs venligst følgende artikel. Hvis artiklen ej fremkalder en aversion vil jeg påstå, at vedkommende ej besidder den empati og etiske tankegang jeg her forsøger at klarlægge.

I dag den 6. maj kan man i The Guardian læse at underviser  James Corbett i USA har brudt loven for at kalde kreationisme for overnaturligt vrøvl.

En ung kristen elev Chad Farnan har fået ham dømt dømt i henhold til det amerikanerne kalder first amendment. Jurister fortolker gerne denne som et forbud der skal sikre, at statsarbejdere ikke promovere og viser fjendtlighed i forhold til religion.

Chad Farnan er en glad ung mand som man kan se på hans hjemmeside

Om James Corbett er glad beretter ingen medier om.

Mine spørgsmål er nu:

Kan det tænkes, at sagens udfald vil få indflydelse på den debat der drejer sig om et forbud mod religionskritik?

Kan man være glad for en verden uden religionskritik?

Skoler der advokerer et særligt religiøst udblik er populære verden over. For forældre kan man i teorien finde den skole der passer til ens religiøse trosretning og efterfølgende få sine børn skolet der.

Mange priser eksistensen af religiøse skoler og ser dem som er et plus der kan kan bringe børn et sikkert ståsted moralsk og psykologisk set i en verden fyldt med materialisme og intellektuelt formørkende konsumorienteret opførsel.

Andre anskuer religiøse skoler som grobunden for ignorance, indoktrinering og en unødig specialisering der er med til at splitte et moderne liberalt samfund.

Følgende program involverende Richard Dawkings i samspil med religiøse autoriteter samt almindelige undervisere og elever udforsker og diskuterer emnet.

http://www.youtube.com/watch?v=_5HBfmhGSzU

http://www.youtube.com/watch?v=-kwx1-56bKk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=4ssZe-gXPsM&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=Fp1Z1fngTC0&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=G2bOsP5qGjg&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=ygnC6xZ1LWI&feature=related

 Enjoy!

Louise har i forbindelse med et indlæg om etik efterlyst, hvorledes jeg forholder mig til det etiske og særligt det naturalistiske afsæt.

Melder man sig på banen som etisk naturalist, har man for øje, at moralske domme kan være sande eller falske og mere vigtigt, at disse kan erkendes. Grundtanken er videre, at det gode eller det sande kan identificeres som egenskaber.

Naturalisme som position har tilvejebragt en del underpositioner herunder hedonistisk naturalisme der reducerer fakta om godhed til fakta om lyst og lykke samt teologisk naturalisme der reducerer godhed til det som gud definerer som godt. En tredje undergruppe udgør de aristoteliske naturalister der fokuserer på fakta om menneskelig blomstring og det er denne jeg hælder mest til skulle jeg bekende mit ståsted. Dog gør jeg det med et vist forbehold og tvivl.

Det er således at enhver etisk naturalist nødvendigvis må gøre sig klart, at naturalisme som etisk position ikke er helt uproblematisk. Ifølge G. E. Moore gør naturalister alle som en sig skyldig i det der kaldes den naturalistiske fejlslutning. Begår man den naturalistiske fejlslutning sætter man lighedstegn mellem egenskaben godhed og den ting som besidder egenskaben godhed eller med en anden egenskab som gode ting besidder. Denne lighedssætten udgør den naturalistiske fejlslutning.

Med filosoffen Richard Hare i mente handler den naturalistiske fejlslutning med andre ord om er, at man ikke bør forveksle det at beskrive en ting eller handling med det at vurdere den. I vurderingsøjemed har vi altid at gøre med en handlingsforskrift, hvilket ej er tilfældet i forbindelse med en beskrivelse. David Hume vil sige: Intet ’bør’ kommer af et ’er’.

Personligt advokerer jeg et syn på etik og moral der som sagt vægter aristotelisk naturalisme, men jeg melder mig samtidigt på banen som skeptiker. Den menneskelige natur er vanskelig definerbar og den naturalistiske fejlslutning må tages alvorligt. Hvem kan vide med sikkerhed, hvad der konstituerer den menneskelige natur og hvor meget den betyder for individuel oplysning?

Teister siger ofte, at etik og moral er forankret i Gud og uden Gud vil der herske lovløshed og kaos.

Videnskabsmænd hævder ofte, at verden er amoralsk og at der slet og ret ikke findes en sand etik der kan bane vejen for god skik og moral. Videnskabeligt set findes der blot paradigmatiske konventioner og konsensus der indimellem forandres.

Enkelte intellektuelle hævder at etik og moral kan have et tredje ophav (se VHS' kommentar her ) og at vi slet og ret ej behøver at bringe hverken guddommelighed eller videnskab på banen for at etablere en etisk dimension.

Mit spørgsmål er nu hvad skal etik og moral bero på, hvis det ikke har afsæt i det guddommelige eller videnskab?

Ikke alle regeringer er lige begejstret, når det kommer til kvinders rettigheder og love udformes ikke altid med afsæt i etik, men nærmere på baggrund af særlige idealer og dogmatik. Således forholder det sig også i Afghanistan, hvor en ny lov er på vej der skal sikre, at kvinder aldrig kan sige ’nej tak!’ til sex med deres mænd. Oveni gør loven det til mændenes anlæggende at bestemme, hvorvidt deres hustruer må tage sig et arbejde, blive uddannet eller sågar besøge lægen.

Det kan tænkes, at lovforslaget blot er et forsøg på at vinde stemmer blandt muslimer op til præsidentvalget og at det i og for sig allerede på forhånd er planlagt til aldrig at bliver til noget.

Alligevel synes blot det at bruge et sådant lovforslag i strategisk øjemed at være et udtryk for en foragt for kvindekønnet der på ingen måde er velfunderet.

Denne mangel på sensibilitet finder jeg yderst problematisk og jeg kunne godt tænke mig at se bare et fornuftigt argument for, at kvinder ikke selv skulle hav lov til at bestemme:

1)      Om og hvornår vil have sex med deres mand

2)      Om de vil arbejde

3)      Om de vil give sig i kast med en uddannelse

4)      Om de må gå til lægen

  Jeg ser frem til eventuelle svar.

Hermed et link til en ganske udmærket diskussion blandt de store kanoner indenfor ateisme. Dawkins, Dennett, Harris, Hichens.

Enjoy!

Under min studietid på Århus Universitet husker jeg, at Hans Fink på et tidspunkt beklagede sig om filosoffernes svære position i forbindelse med job og forskning. Han sluttede med en overordentlig morsom bemærkning omkring den opsætsige filosof der i lyset af sin vanskelige situation varsler strejke, men samtidig erkender dennes absurditet og meningsløshed, idet strejken ej har konsekvenser.

Jeg har gennem den senere tid søgt midler til et 2-årigt akademisk projekt om menneskelig blomstring (human flourishing) dog uden held. Deadline nærmer sig med hastige skridt og i lutter desperation spørger jeg nu, om folk kender til nogle private fonde i DK der vil støtte et, skal vi sige  et filosofisk humanistisk forskningsprojekt. Mit håb er, at jeg endnu ikke har spillet på alle heste.

Sygeplejerske i felten

Taler:

Christian Kummerfeldt

Intensiv sygepl., udstationeret feltsygepl.

Dato: 17. april 2009 kl. 16:00

Sted: Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole,

               Peter Bangs Vej 1 B, skolestue 2.

Kummerfeldt er i dag ansat i det danske forsvar på reaktionsstyrke-kontrakt. Fokus er udstationering i krigshærgede egne så som Afghanistan, hvor han i kraft af sin uddannelse skal håndtere såret militær personale såvel som civile folk fra begge sider.

I sit foredrag vil Kummerfeldt komme ind på arbejdet som sygeplejerske i felten, kulturelle forskelle såvel som fællestræk, humor, det gode og det onde, islam, avanceret psykisk næstehjælp og ’mass call’ – når det vælter ind med sårede på ’traumabay.’

Arrangementet er åbent for alle.

For mere information kontakt Jan B.W. Pedersen på E-mail: jap@diakonissen.regionh.dk

Jeg formoder, de fleste er bekendt med sagen om den unge journaliststuderende Sayed Pervez Kambaksh som er blevet dømt til døden af retten i Afghanistan (se her). Hans forbrydelse var at distribuere litteratur der støtter kvinders rettigheder, hvilket ifølge Afghansk lovgivning er blasfemisk og ulovligt. Sidste nyt er, at man har nedsat Kambaksh straf til 20 år i fængsel.

 Absurditeten er smertefuld og vanskeligt er det ej at tænke på Kafkas ’Processen’ og Camus’ ’den fremmede.’

Man kan tilmelde sig en facebook støttegruppe her .